Henrik Ibsens skrifter

Som svar på den fra Universitetets større ​Konsistorium modtagne ​skrivelse, dateret 21. April dette år, tillader jeg mig ærbødigst at meddele at såfremt ikke uforudsete hindringer mod forventning måtte stille sig ivejen, vil det være mig en ære og en glæde til den omskrevne tid at indfinde mig i Upsala.

Ligeså frembærer jeg herved min gentagne ærbødigste taksigelse for den mig af det filosofiske Fakultet tiltænkte hædersbevisning.

Af ​biografiske oplysninger tillader jeg mig at hidsætte følgende:

Jeg er født i staden Skien i Norge den 20. Marts 1828, blev student 1850, foretog i sommeren 1852 en rejse til Danmark og Tyskland, og ​overtog efter min tilbagekomst ledelsen af det norske teater i Bergen, hvilken stilling jeg i 1857 frasagde mig, da jeg ansattes som ​direktør ved Kristiania norske teater, hvilken post jeg fratrådte i 1861. ​Fra 1862 til begyndelsen af 1864 virkede jeg som æsthetisk konsulent ved Kristiania store teater og begav mig derpå med offentligt stipendium til Italien, hvor jeg forblev indtil sommeren 1868. Derefter tog jeg ophold i Dresden, besøgte i 1869 med statsstipendium Stockholm, modtog dersteds indbydelse til at overvære Suez-kanalens åbning, berejste Egypten og vendte over Frankrig tilbage til Dresden, hvor jeg forblev på korte afbrydelser nær – (ved verdensudstillingen i Wien fungerede jeg som jury-medlem for kunstafdelingen og i sommeren 1874 besøgte jeg Kristiania) – til 1875, da jeg overflyttede til München, hvor jeg fremdeles befinder mig. – I året 1866 blev mig af den norske stat bevilget en digtergage, og af offentlige udmærkelser har jeg modtaget følgende: Jeg er ​kommandør af den tyrkiske Medjidieh-orden, ​ridder af Wasa-ordenen og af ​St: Olafsordenen, indehaver af ​ kong Oskars belønningsmedalje i guld samt ​ridder af Dannebrog og af den ​Sachsen-Ernestinske husordens 1ste klasse.

​Mine literære arbejder er hovedsagelig følgende: «Catilina», drama i 3 akter. 1850. (2 oplag). – «Kæmpehøjen», drama i 1 akt 1851. – «Gildet på Solhoug», skuespil i 3 akter. 1855. – «Fru Inger til Østråt», historisk skuespil i 5 akter. 1857. (2 oplag.) – «Hærmændene på Helgeland», skuespil i 4 akter. 1858. (4 oplag). – ​ «Kærlighedens komedie», komedie i 3 akter på rimede vers. 1861. (4 oplag.) – «Kongs-emnerne», historisk skuespil i 5 akter. 1863. (4 oplag.) – «Brand», et dramatisk digt. 1866 (8 oplag.) – «Peer Gynt», et dramatisk digt. 1867. (4 oplag.) – ​ «De unges forbund», lystspil i 5 akter. 1869. (4 oplag). – «Digte», 1871. (2 oplag.) – «Kejser og Galilæer», et verdenshistorisk skuespil i to afdelinger, indeholdende «Cæsars frafald», skuespil i 5 akter og «Kejser Julian», skuespil i 5 akter. 1873. (2 oplag.) – Af disse arbejder er de fleste oversatte på fremmede sprog og ​adskillige bragte til opførelse på udenlandske teatre.

I det håb at disse oplysninger vil findes tilstrækkelige, tegner jeg mig med udmærket højagtelse